Fødselsdepression

Fødselsdepression 

er en mental og fysisk reaktion i forbindelse med en fødsel. Reaktionen kan starte allerede i graviditeten, men er ofte forbundet med tiden efter fødslen - hvor den kan starte inden for de første to år.  

Det er en tilstand med tristhed, grådlabilitet, nedsat stemningsleje, manglende glæde, nedsat energiniveau, tankemylder, magtesløshed, mangel på initiativ, håbløshed, skam, manglende selvtillid og tiltro til egne evner.

Symptomer på en fødselsdepression

kan deles op i både fysiske, følelsesmæssige og tankemæssige forstyrrelser, og de påvirker hinanden indbyrdes.

De følelsesmæssige 

• uvilkårlige grådanfald

• uforløste følelser omkring en traumatisk eller kompliceret fødsel eller efterfødselsperiode

• ønske om at være uden barn

• følelse af ikke at være god nok til at tage sig af barnet

• følelse af utilstrækkelighed 

• angst

• frygt for at være alene

• nedsat relationsevne og empati

• følelse af at være fanget og ville væk fra det hele

• vrede og irritabilitet

• belastningsreaktion og PTSD

  
  

De fysiske symptomer

• træthed og udmattelse

• besvær med at tænke eller koncentrere sig

• søvnforstyrrelser 

• appetitløshed eller trøstespisning

• smerter, som hovedpine, ondt i maven, ryggen 

• smerter i brystkassen 

• åndedrætsforstyrrelser

• spændinger

• svimmelhed

• nervøsitet

• panikanfald

• fornemmelsen af at være i en osteklokke

• stress

• indre uro

• rastløshed

• hjertebanken 

• problemer med amningen

• problemer med at have barnet tæt på

• manglende sexlyst

  
  

Tankemæssige forstyrrelser 

• katastrofetanker 

• tanker om at komme til at skade barnet 

• angst for at blive syg

• frygt for at miste kontrollen 

• manglende koncentration

• tanker, som fører til isolation fra familie og venner

• glemsomhed 

Du kan som mor have én eller flere af de forskellige symptomer i mildere eller sværere grad. Symptomerne kan være yderst pinefulde og kan forårsage følelser som skam, skyld og isolation. Følelserne skyld og skam kan i nogle tilfælde afholde dig fra at søge hjælp i tide og måske ved du ikke, hvor du skal henvende sig. Oplever du op til flere af symptomerne, så start med at tale med din sundhedsplejerske eller læge. Har du brug for hjælp til at komme ud af din fødselsdepression, vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Du kan læse mere om min behandling her.

Den Polyvagale Teori

Den polyvagale teori er en psykologisk og neurobiologisk teori udviklet af Stephen Porges, en amerikansk psykolog. Teorien fokuserer på, hvordan det autonome nervesystem påvirker vores følelser, sociale interaktioner og adfærd på godt og ondt.

Grundprincipper

• Vagusnerven: Teorien centrerer sig om vagusnerven, som spiller en central rolle i reguleringen af det autonome nervesystem.

• Tre tilstande: Porges identificerer tre tilstande af det autonome nervesystem:

  • Den ventrale vagus: Forbundet med sociale interaktioner og følelsesmæssig regulering.

  • Den sympatiske tilstand: Aktiveres i stressede situationer og er forbundet med kamp-eller-flugt-respons.

  • Den dorsale vagus: Forbundet med immobilisering (frys) og følelsen af overvældelse.

• Social engagement: Den ventrale vagus understøtter sociale forbindelser og kommunikation, hvilket er essentielt for os mennesker.

  
  

Betydning for mental sundhed

Den polyvagale teori har betydning for forståelsen af, hvordan traumer og stress påvirker vores sociale relationer og mentale sundhed. Teorien hævder, at en dysregulering af vagusnerven kan føre til vanskeligheder med at regulere følelser og opretholde sunde sociale forbindelser.

Den polyvagale teori giver altså en dybere indsigt i den komplekse forbindelse mellem vores nervesystem, følelser og sociale sammenspil, hvilket kan være en værdifuld ressource i både terapi og personlig udvikling.

Efter min mening går det alt for langsomt, at den viden når ud til den brede befolkning. Det er vigtigt, at vi får en forståelse af os selv – vores krop og nervesystem - ikke kun på et intellektuelt plan, men ved at få skabt forbindelse til kroppen – skabt forbindelse til den indre sansning af den – for eksempel ved at mærke forskellen på anspændthed, uro og ro, så kroppen kan få den rette hjælp til at genoprette sin naturlige psykiske og fysiske balance. 

Depression – en undtagelsestilstand i kroppen

Depression kan derfor ses som kroppens forsøg på at tilpasse sig nogle svære omstændigheder (stress) over tid, og som ikke har haft andre mestringsstrategier (kamp-flugt) end at lave en nedlukning (immobilisering/frys) i kroppen og nervesystemet i et forsøg på at overleve. Depression skal ses som en reaktion og et sammenspil i nervesystemet, hormonerne og muskulaturen, som skaber en indre sammentrækning – et frys – du som mor kan komme til at føle dig fastlåst i, og som kroppen kalder på hjælp til at få sat i bevægelse igen. Det kan skyldes mange års tilpasning, nedlukning og dissociation i kontakt med dine sociale relationer. Det har været en måde at overleve på, da du var lille, når noget blev for overvældende at håndtere og som du ikke fik hjælp til at regulere på en sund og understøttende måde.

Det er min overbevisning og erfaring, at har du en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion skal samtaleterapi eller medicin derfor ikke stå alene. Det skyldes, at traumer ligger i nervesystemet og kroppen. At være gravid, føde og blive mor handler om kroppen, hormoner og om følelser. Kroppen skal og må derfor have meget mere opmærksomhed og hjælp til at blive sanset, oplevet og afspændt. Det er en direkte vej til en hurtigere heling. Det er langt fra alment kendt og accepteret at kroppen og nervesystemet spiller en vigtig rolle, når det gælder psykiske og følelsesmæssige problemer. Det bliver oftest delt op i somatiske lidelser eller psykiske lidelser – også selvom forskningen efterhånden har fået øjnene op for sammenhængene.